Søg

close

Hvor kundeparate er vi – og hvor skal vi fokusere som ledelse?

Fokus på de medarbejdere og ledere, der skal eksekvere

Ambitiøse virksomheder ønsker at være bedst til at håndtere kunder. Fokus er ofte at få information fra kunderne om, hvor loyale de er, hvor på kunderejsen kunderne oplever friktion og ønsker forbedringer, og hvordan man performer i forhold til de bedste konkurrenter. Alt sammen vigtige informationer for at kunne agere fokuseret som markedsleder overfor kunderne. MEN ofte mangler forståelsen af, hvor udfordringer og barrierer, for virkeligt at lykkes, ligger i et internt ledelsesperspektiv.

Baseret på forskning – og praktisk anvendeligt

Med afsæt i ’Customer Index’-forskningen, gennemført i samarbejde med Copenhagen Business School og DI Handel, har Customer Agency udviklet det unikke værktøj ’Customer Readiness’ eller på dansk ’Kundeparathed’, som er en intern analyse af, hvor gearet virksomhedens kultur er i forhold til reelt at agere kundefokuseret.

Modellen baserer sig på forandringsledesesmodellen ADKAR*, men pragmatiseret og operationaliseret, så fokus er 100% på kundeorientering og oversat til en ledelsesterminologi, der er til at forstå:

 

  • Forstå: Forstår organisationen hvorfor kundeorientering er vigtigt for forretningen?
  • Vil: Brænder organisationen for at være kundeorienteret – eller er der andet, man hellere forfølger?
  • Kan: Er kompetencerne tilstrækkelige, er systemerne på plads, og er interne snitflader designet til at skabe værdi for kunderne?
  • Gør: Bliver forståelse, vilje og evne oversat til reel adfærd, som kunderne kan tillægge værdi?
Effektfulde næste skridt

Gennem de senere år har professionelle B2B virksomheder haft gavn af ’Customer Readiness’-analysens score og benchmark, til at præcisere deres ledelsesmæssige fokus på at få kundeorientering til at ske i praksis. Det har eksempelvist handlet om form og frekvens af ledelsesmæssig kommunikation om kundeorientering, om bedre samspil mellem commercial excellence og operational excellence mindset, om systemer og om, hvad man er ledelsesmæssigt optaget af, når man internt taler om kunder.

Hør mere om mulighederne i ’Customer Readiness’-analysen og få benchmarket jeres kundeparathed med de bedste B2B virksomheder.

 

* ’ADKAR: A Model for Change in Business, Government and our Community af Jeffrey M. Hiatt